Paradentose er en udbredt tandkødssygdom, som behøver grundigt opsyn. Tandlægerne Hvidkløvervej kan tilbyde moderne løsninger, der giver den bedst mulige paradentosebehandling. Behandlingen foregår på vores klinik i Aarhus N - blot få minutter fra Trøjborg og Risskov.
Alvorlig sygdom
Ved paradentose nedbrydes knoglen omkring tænderne langsomt. Jo tidligere i livet paradentosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen.
Ved hyppig paradentosebehandling med grundig rensning af alle ramte tænder og optimering af mundhygiejnen, kan sygdommen holdes i bero.
Det vigtigste formål med en paradentosebehandling er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste, for ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på lang sigt.
Hvis der trods en paradentosebehandling er områder, hvor sygdommen udvikler sig, kan behandlingen eventuelt suppleres med en tandkødsoperation.
Kyndig vejledning om paradentosebehandling
Tandlægerne Hvidkløvervej har stor ekspertise inden for paradentosebehandling og kan give kyndig vejledning og behandling, som er med til at forebygge, at problemet udvikler sig.